Workshops for voksne
Mine workshops afholdes på mit atelier, men også ude i f.eks. kulturhuse, biblioteker, museer, teatre, festivaler o.l. Ved alle mine forløb lægger jeg stor vægt på de medbragte materialers æstetik og stoflighed.
Collageriet
Med nøje udvalgte materialer skaber jeg en ramme, hvor deltagerne kan udforske collagekunstens mange muligheder. Her handler det ikke bare om at klippe og klistre - men om at fordybe sig i en kunstnerisk proces omkring materialernes æstetik og sammensætning.
​
Hver workshop bliver tilrettelagt med stor omhu. Uanset om du er nybegynder eller erfaren collagemager, vil du få inspiration fra kunsteriske eksempler, introduceres til forskellige teknikker og få plads til at eksperimentere i dit eget tempo.
​
​Jeg tilbyder en færdigudviklet workshop, men er altid åben for at skabe et skræddersyet forløb eller tema, der passer præcis til dine ønsker og behov.
​​​​