top of page

Workshops for børn og unge

Jeg afholder kunstneriske workshops for børne- og ungegrupper alene samt børn sammen med deres voksne. Mine workshops afholdes på mit atelier, men også ude i f.eks. kulturhuse, biblioteker, museer, teatre, skolefritidsordninger, dagtilbud, festivaler o.l. Ved alle mine workshops lægger jeg stor vægt på de medbragte materialers æstetik, således at både børn og voksne får en fælles sanselig og kreativ oplevelse af høj kvalitet. Workshops er for aldersgrupper 3 år og op, men de kan altid tilpasses individuelle ønsker - både hvad angår aldersgruppe eller tema. Så har du et ønske om en specifik workshop tilpasset til netop dine behov, vil jeg gerne skabe et forløb der passer lige præcis til dig.

40915409203_30caf8dab2_k_edited.jpg

Collageriet

Collage er en vidunderlig måde at sætte fantasien i gang. Vi skaber nye verdener og fortællinger igennem dette kreative puslespil, hvor vi selv har lov til at bestemme, hvilke brikker der passer sammen. Vi bruger inspirerende materialer fra gamle bøger, blade, smukt indpakningspapir og håndfarvet papir til at skabe unikke værker. Deltagerne vil lære forskellige teknikker afhængigt af deres alder og erfaring.

bog2.jpg

Nyt liv i gamle bøger

Bøger er skatte, som fylder hovedet og hjertet med historier og viden. Men når de har udtjent dette formål, kan de også bruges til at skabe kunst. I denne workshop laver vi alt fra collager til fine små skulpturer med de smukke gulnede bogsider, som vi klipper, indfarver, tegner på og endda væver med.

 

Scenografi Workshop PR Billede Klara Espersen.jpg

Mikrokosmos

Vi bygger en magisk lille verden i hver vores skotøjsæske og skaber vores helt egne fantastiske historier ud fra æskens indhold. 

Maske Workshop PR Billede Klara Espersen.jpg

Maskeworkshop

Denne workshop er inspireret af de farverige folkloristiske karnevalstraditioner fra bjerglandsbyerne i Østrig, Schweiz og Østeuropa. Ved hjælp af naturmaterialer og karton skaber vi fantasifulde masker, der kan bruges til fastelavn eller som dekorative elementer på væggene i børneværelset.

_DSC9571.jpg

Juleværksted

På juleværkstedet bruger vi et udvalg af flotte julefarvede materialer og håndfarvede gamle bogsider til at skabe personlige juledekorationer. 

DSC00774_edited.jpg

Halloweenværksted

Når vinden rusker ude og mørket allerede falder på om eftermiddagen, så er der tid til at sprede uhyggelig hygge indendørs med finurlige Halloween-inspirerede dekorationer. Sammen skaber vi fine ophæng, guirlander og glas til fyrfadslys. 

IMG_7128_edited.jpg

Påskeværksted

Sammen udforsker vi pastelfarvet papir og håndfarvede bogsider, som er perfekte til at skabe smukt og forårsglad påskepynt, der vil lyse op i etvhert hjem. 

bottom of page