top of page
HelenNicolai-2024-09-01-086.jpg

Kort om mig

Jeg arbejder med billeder, arkiver og transformation. Igennem collage som et centralt kunstnerisk greb undersøger jeg, hvordan eksisterende materialer kan fragmenteres og få nye betydniger, når jeg sætter dem sammen igen. Jeg arbejder både analogt og digitalt og bevæger mig mellem det, jeg finder og det, jeg skaber.

​​

Jeg er draget af ting, der allerede bærer på en historie, og af hvad der sker med vores opfattelse, når deres oprindelige betydning forskydes. En væsentlig del af mit kunsteriske arbejde tager udgangspunkt i arkiver og historisk billedmateriale. Jeg interesserer mig både for de historier, billederne fortæller, og for det oversete, det glemte og de forbindelser, der opstår, når billederne sættes sammen på nye måder. 

​​

I serien GENSYN arbejder jeg med billeder fra de kollektive lokalhistoriske arkiver ude i verden, mens serier som THE UNDERTOW tager udgangspunkt i mit personlige indre arkiv og undersøger erfaringer, erindringer og følelser, der ikke altid lader sig udtrykke med ord. Gennem mine værker kredser jeg blandt andet om identitet, erindring og menneskelige relationer. 

​​

Collage er for mig ikke kun en teknik, men en måde at tænke på. Mit arbejde bevæger sig fra den todimensionelle collage ud i tredimensionelle rum, hvor billeder, papir og fundne genstande bliver til installationer og universer, man kan træde ind i. 

​​

Jeg arbejder også med bogillustration, hvor jeg indarbejder rige lag af betydninger, som peger tilbage på historien og giver betragteren mulighed for at opdage nye forbindelser mellem tekst og billede. ​

​​

Foto: Helen Nicolai Business Portraits Berlin

bottom of page