Min praksis er dybt forankret i introspektive ritualer for at få adgang til underbevidstheden. Gennem collage har jeg fundet en måde at give mening til en kaotisk indre verden ved at reducere billedsproget til få elementer. Jeg nyder det  stringente udtryk, som kan modvirke min indre overflod af ord og følelser.

​

Billederne finder mig og fortæller mig, hvordan de vil sættes sammen. Jeg er inspireret af surrealismen og lader min underbevidsthed guide mig. Jeg oplever ofte en stærk følelse af, at to billedstykker har fundet hinanden igen efter lang tids søgen.

​

Mit arbejde minder mig om myten fra Platons Symposion, hvor Aristofanes fortæller historien om sjælevenner. Ifølge myten havde mennesket oprindeligt fire arme, fire ben og et hoved med to ansigter, men blev halveret af guderne. De to halvdele blev derefter dømt til at vandre over jordens overflade, altid søgende efter deres anden halvdel for at blive hele igen.

​

På samme måde søger jeg i min collagekunst efter de perfekte halvdele, som har været adskilt, og forener dem i mine billeder. Når det lykkes, skaber dette en dyb følelse af fuldkommenhed og mening i mig, som om de enkelte billedfragmenter endelig har fundet hjem.

​

Jeg er optaget af det skjulte, den menneskelige sjæls indre mekanismer, konflikten mellem vores sande indre selv og det billede, vi konstruerer for omverdenen, de usynlige dynamikker og magtkampe i relationer, kvindelig identitet, perfektionismens kult og urealistiske forventninger til sig selv og livet. At vende det indre ud kan være smertefuldt og rodet. Der er ikke kun indre skønhed at finde. Mine figurer kæmper med denne katarsis. Det indre sjælelandskab vælter ud af deres ansigter og kroppe i en blanding af smukke, men også absurd bulende mineraler, planter, dyr og andre organiske former. Mine collager er polaroider af mit indre liv, samtidig med at jeg prøver at materialisere følelser og konflikter, der er universelle for os alle.  

​

Min arbejdsproces er højst intuitiv og meditativ. Den første del af processen er at skære hundredvis af billeder ud - puslespilsbrikkerne - og samle dem i arkivkasser sorteret efter temaer. Når jeg har samlet et overflod af materiale, begynder jeg med at tage hvert enkelt billedfragment ud af sin kasse, betragte det og lægge det tilbage. Denne meditative proces fortsætter, indtil et specifikt udklip taler til mig. Jeg ved instinktivt, når billedfragmenter hører sammen. Nogle gange bliver jeg selv overrasket over, hvor målrettet jeg er i stand til at finde de to nåle i en høstak, der passer sammen.

​

​