GENSYN
GENSYN er et kunstprojekt om at fortælle historier og videregive lokalhistorisk kulturarv fra limfjordsøen Mors.
​
I GENSYN har jeg arbejdet sammen med Museum Mors, Morsø Lokalhistoriske Arkiv og Limfjordsteatret om at formidle gamle fotografier fra arkivet og lokalhistoriske fortællinger ud fra et historisk, kunstnerisk og sanseligt perspektiv.
​
Jeg har gennemset mange tusind fotografier på det lokalhistoriske arkiv og skabt en serie med collager, hvor brudstykker af de gamle billeder bliver sat sammen til en ny, surrealistisk virkelighed.
​
Alle elementer i collagerne - også baggrundene - er skabt med materiale fra museets arkiver. Hvert eneste fragment er registreret, så det er muligt at spore alle collagedele tilbage til deres oprindelse og deres oprindelige historie.
​
Collagerne og deres nye narrativer bygger bro fra fortid til nutid, fra virkelighed til fantasi, fra den indre til den ydre verden. De bliver dermed til meget personlige fortolkninger af øens historie og skal give os en forståelse for, at der er mange måder at se og forstå fortiden på.
​
Værkerne er blevet del af en permanent offentlig tilgængelig udstilling på Limfjordsteatret i Nykøbing Mors.
​
Som del af projektet har vi desuden samarbejdet med øens skoler, hvor eleverne gik på opdagelse i arkiverne, lærte deres lokalhistorie at kende og skabte selv nye historier igennem analoge og digitale collageworkshops.
Du kan se en galleri af elevernes værker her
​
GENSYN blev støttet af den nordjyske kulturaftale KulturKANten og Statens Kunstfond
​
​
​
LIMITED EDITION KUNSTPRINT
Højkvalitets 50 x 70 cm giclée-print på 310 g Hahnenmühle German Etching papir i et stærkt begrænset oplag på kun 12 stk. pr. motiv, numereret og signeret.
Pris: 2.900,- kr. / uden ramme
.
​
​